Generelt
I følge ordensreglerne er kørsel på gangene ikke tilladt, når skiltene “ al indkørsel forbudt” er opsat. (Dette gælder: Bil, motorcykel, knallert og cykel. Undtaget er trehjulede cykler og lign.).

Forbudet er i første række vedtaget for at beskytte børnene, men ordensudvalget har ved havevandringen om foråret konstateret skader på veje, dræn m.m., derfor har bestyrelsen besluttet ikke at nedtage skiltene, d.v.s. kørselsforbudet gælder hele året.

Ind- og udflytning
Med mindre haveforeningens generalforsamling beslutter noget andet, har bestyrelsen ikke til hensigt at påtale transport i person eller varevogn af store / tunge ting ved ind- og udflytning. (En kasse øl, indkøbsposer o.lign. betragtes IKKE som store / tunge ting).

Hastigheden på max. 10 km. i timen skal overholdes.

 

Transport af materiel
Når der bestilles f.eks. byggematerialer, sand og lign. til levering i haveforeningen, skal modtageren (medlemmet eller en stedfortræder) være til stede for anvisning af aflæsning. Aflæsning kan foretages på P-pladser og veje hvor der normalt må køres, under hensyntagen til at den øvrige trafik ikke generes.

Er der tale om materialer, som ikke kan transporteres videre med trillebør, sække-vogn eller lign., skal du kontakte bestyrelsen for tilladelse til eventuel transport  direkte til haven.  

Køretøjer over 3500 kg. kan absolut ikke tillades på sidegangene.

 

Dårligt gående / Taxa
Dårligt gående personer kan bringes til og fra haven i personbil.
Hastigheden på max. 10 km. i timen skal overholdes.

Dersom der ikke er tale om “dårligt gående personer”, er der selvfølgelig ikke særregler for taxakørsel, men det er svært, at laste en taxachauffør for at køre på sidegangene hvis han ved bestilling har fået oplyst et havenummer.                 

Derfor skal taxaer bestilles med marketenderi/gæsteparkering som mødested. Dette gælder selvfølgelig også når du kører til haveforeningen.